Liza er på nettet
Anmeldelser, tests og gode råd
Anmeldelser, tests og gode råd
Hvad skal man dog finde på at give sine kone i julegave i år? Når man er i sølvbryllupsalderen, er der efterhånden ikke mange ting, hun direkte mangler, og det med en god parfume eller bodylotion er nok lidt for fattigt – sådan rent idemæssigt. Det skrev Holger til mig forleden, og han fortsatte:
Vi har stort set altid givet hinanden personlige gaver, men med alderen bliver det faktisk sværere og sværere at finde de rigtige julegaveideer, hvis man holder sig til princippet om, at gaverne ikke må været alt for praktiske eller snusfornuftige, men skal være mere personlige.
Det var også baggrunden for, at vi sidste år på forhånd aftalte, at i år måtte der gerne gives praktiske gaver. Min kone meldte straks ud, at hun (vi) faktisk trængte til en ny støvsuger. Den gamle havde efterhånden snart et par årtier på bagen, så det var kun rimeligt, at den blev sendt på pension og fik en afløser.
Omvendt kunne jeg godt tænke mig at få skiftet den gamle barbermaskine ud med en ny. Den gamle trængte alligevel til at få skiftet skærebladet, og sådan et er så tilpas dyrt, at det dårligt kan betale sig med tanke på, hvor meget en helt ny og formentlig bedre maskine koster.
Og sådan blev det, og det er i virkeligheden slet ikke så galt. Vel snarere tvært imod, for med sådan nogle nye og effektive elektriske apparater, som man bruger dagligt – eller næsten dagligt for støvsugerens vedkommende – føler man hver dag glæde over det velfungerende nye apparat.
Vi har stort set altid givet hinanden personlige gaver, men med alderen bliver det faktisk sværere og sværere at finde de rigtige julegaveideer, hvis man holder sig til princippet om, at gaverne ikke må været alt for praktiske eller snusfornuftige, men skal være mere personlige.
Comments are closed.